Spinalstenose

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

• Smerter i benene.
• Følelsesforstyrrelser i benene.
• En fornemmelse af at være tung i benene.
• Ondt i ryggen.

Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

• Du kan ikke mærke, når du skal tisse, eller på anden måde ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring.
• Du mister pludseligt muskelkraft i benene eller har problemer med at styre dine ben.

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Kiropraktoren vil lave en undersøgelse af din lænd og af nerverne til benene. Undersøgelsen omfatter bl.a. bevægelighed i ryggen, og test af om bensymptomerne forværres ved fx bagudbøjning og/eller gang, og lindres ved foroverbøjning. Desuden testes muskelkraft, følesans og reflekser i benene, og om stræk af nerver til benet forværre bensymtpomerne.

Diagnosen spinalstenose kan i de fleste tilfælde stilles temmelig sikkert ud fra det, du fortæller kiropraktoren sammen med en kliniske undersøgelse.

Hvis dine symptomer er meget voldsomme, kan det være nødvendigt med en skanning.

Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen, lægges en plan for det videre forløb.

Første del af behandlingen er rådgivning om, hvad du kan gøre for at holde smerterne nede. Det kan fx være stillinger og bevægelser.

Kiropraktoren vil vurdere, om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i din lænd vil kunne hjælpe. Det kan bl.a. være ledmobilisering og bløddelsbehandling. Behandlingen fjerner ikke spinalstenosen, men kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til bedre at kunne gå og stå.

Kiropraktoren kan også hjælpe dig i gang med træning, som passer til dig og dine smerter. Langt de fleste skal ikke opereres. Men hvis du gennem lang tid har store smerter, har meget svært ved at gå, og der ikke er anden behandling, som hjælper, vil kiropraktoren henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, om du skal tilbydes operation.

Hvis du bøjer ryggen – fx når du sidder – bliver der mere plads i rygmarvskanalen, og du vil opleve, at det hjælper.

Hvilestillinger, hvor du fx ligger på ryggen med knæene bøjet op mod brystet, kan også hjælpe.

Bevægelse holder dig – og din ryg – smidig og i form, så det er vigtigt med daglig motion. De fleste med spinalstenose kan cykle, uden at smerterne bliver værre. Du kan gå korte ture og så holde pauser ved at sidde eller bøje fremover, når smerterne bliver værre.

Det gør ikke noget, hvis aktiviteterne gør rygsmerterne værre i lidt tid, men du skal forsøge at undgå at gøre noget, som gør smerterne i benene værre. Det er ikke farligt, hvis smerterne bliver lidt værre i kort tid, men hvis der er tale om længere tids irritation af nerverne, kan dine symptomer blive værre.