En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/hvirvler.
En diskusprolaps er et udtryk for, at de yderste lag i En diskus/en bruskskive er den båndskive, der ligger imellem ryghvirvlerne. Diskussen har en støddæmpende effekt, den er opbygget af koncentriske ringe (lidt ligesom løgringe) af brusk, og har en kerne (nucleus) af et blødt materiale., diskus, er blevet svage og ikke kan ’holde’ på den bløde kerne, der findes midt i brusken. En diskusprolaps er en udposning af båndskivens/diskussens bløde kernemateriale. Når kernematerialet trænger udenfor båndskiven, kan der opstå et tryk på en nerverod (det betegnes i fagsprog for ”rodtryk”). opstår som en del af de naturlige slidforandringer og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere.
Alle kan dog risikere at få en diskusprolaps, men sandsynligheden for at få diskusprolaps er også arveligt betinget. Rygning og overvægtigt øger fx risikoen.
I de fleste tilfælde er der ikke en klar udløsende årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning, fx et løft.
Kiropraktorer er specialister i rygsygdomme, som fx diskusprolaps i nakken, og derfor giver det offentlige højt tilskud til et pakkeforløb til disse sygdomme. Læs mere om det her.
Nedenfor kan du læse om symptomer og alarmerende symptomer. De alarmerende symptomer bør du være opmærksom på og søge hjælp for.
Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.
Symptomer
Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Smerter eller snurrende fornemmelser i armen og ved skulderbladet.
- Følelsesforstyrrelse i armen, dvs. at du ikke kan mærke lige så meget på huden, hvis du fx bliver prikket på armen.
- Din arm ikke er lige så stærk, som den plejer.
- Du har ondt i nakken.
Alarmerende symptomer
Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Du ikke kan mærke, du skal på toilettet.
- Du kan ikke kontrollere din vandladning eller afføring.
- Du oplever, at miste meget styrke i armen.
- Du får svært ved at styre dine bevægelser i arme eller ben.
Indblik
Diagnosticering
Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.
Selve undersøgelsen vil bestå i, at kiropraktoren undersøger din bevægelighed i nakken, kraft og følesans i skulderen/armen og reflekser i armen.
Forløbet består normalt af en grundig førstegangsundersøgelse og tre faste statuskonsultationer.
Behandling
Kiropraktoren er specialist i rygsygdomme som fx diskusprolaps, og derfor giver det offentlige et særligt højt tilskud til et pakkeforløb til diskusprolaps i op til 1/2 år. Et pakkeforløb vil bestå af en grundig førstegangsundersøgelse, 3 faste opfølgninger og et højt tilskud til de konsultationer, du har brug for mellem opfølgningerne og i en periode efter den sidste faste opfølgning.
Forløbet giver dig ro og tryghed. Kiropraktoren hjælper dig med smerterne, vejleder dig og holder øje med symptomer og faresignaler.
Kiropraktoren orienterer også lægen og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvis det bliver nødvendigt.
Mere konkret vil den første del af behandlingen hos en kiropraktor være rådgivning om, hvad du kan gøre for at smerterne ikke skal være for voldsomme. Det kan være stillinger eller bevægelser, der hjælper, og det kan være smertestillende medicin.
Kiropraktoren vurderer om øvelser eller Manuel behandling kan bredt defineres som alle de procedurer, hvor behandleren anvender hænderne. Procedurerne omfatter blandt andet manipulation, mobilisering, artikulering, traktion og bløddelsbehandling. af led og muskler i din nakke vil kunne hjælpe. Behandlingen kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til at kunne bevæge dig bedre.
Skanning hos en kiropraktor er ikke almindeligvis nødvendigt for at vurdere den bedste behandling, men det kan blive nødvendigt, hvis der er tvivl om diagnosen, og hvis du ikke har fået det bedre i løbet af 4-8 uger, eller hvis smerterne er meget voldsomme.
Med tiden vil diskusprolapsen også forsvinde af sig selv, da kroppen er i stand til at nedbryde den. Ca. 90 % vil opleve bedring inden for 8 uger. Smerterne vil typisk blive bedre i løbet af nogle uger, og de fleste får det meget bedre i løbet af de første tre måneder. Det er dog forskelligt fra person til person, hvordan bedringen vil gå. Nogle kan i bedrings-forløbet have en normal hverdag, mens andre i starten vil have mange smerter og være meget begrænsede i dagligdagen. En del patienter vil have en ”rest” af deres symptomer tilbage længe – og måske for altid. Nogle vil også opleve at smerterne kommer og går, men det er ikke farligt.
De fleste kommer sig uden operation, og operation er kun nødvendigt under helt særlige forhold.
Hvad du selv kan gøre
Du skal først og fremmest være tålmodig, for en diskusprolaps kan betragtes som et sår, der skal hele, og det kræver tid, og det kræver endda længere tid end ved et normalt sår, da blodforsyningen er dårligere, når du har en diskusprolaps. Du kan derfor også forvente ret svære smerter gennem mere end en måned.
Det er også en god ide at holde dig aktiv. Bevæg dig tit, så du holder kroppen i gang, og hvis du har brug for at ligge ned, så gør det i korte perioder. Bevægelserne må godt gøre ondt i nakken, men bevægelser som gør smerterne værre eller giver sovende fornemmelser i armen, skal du prøve at undgå.
Det er dog ikke farligt at lave bevægelser, som giver smerter i armen, men det kan betyde at helingen vil tage længere tid – ligesom hvis man bliver ved med at kradse i et sår.
Har du brug for en kiropraktor?
Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.
Find en klinik tæt på mig