Snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer hos dit barn:

Platfod:

• Ømhed og smerte på indersiden af den bagerste del af foden.
• Problemer med at holde balancen.
• Skæve slid på dit barns sko.

Hulfod:

• Barnet har hammertå (flere tæer som har bøjede led).
• Barnet får ondt omkring tæerne, når vedkommende går i sko.

Sevèrs sygdom

• Barnet har ondt i den bagerste del af hælen.
• Barnet er øm omkring hælen efter og/eller imens, barnet har været aktiv.

Tågang:

• Når barnet går, sætter barnet først forfoden i gulvet i stedet for hælen.
• Barnet går på tæer.
• Barnet får ondt i hælen, når barnet står på flade fødder.

Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis dit barn oplever nogle af følgende symptomer:

• Hvis barnet oplever en snigende smerte uden bestemt mønster i og omkring foden/benet.
• Smerterne er så voldsomme, at barnet ikke kan støtte på benet.
• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dit barns symptomer og sygehistorik.

Ved undersøgelse af barnet vil det ømme område blive mærket igennem, barnets gangmønster vil blive vurderet samt bevægelighed af fod og ankel. Kiropraktoren kan også foretage en ultralydsscanning af hæl og achillessene.

Undersøgelsen består desuden af en vurdering af anklernes smidighed og dermed achillessenerne, baglår og ofte også lænderyggen. Kiropraktoren har fokus på at vurdere smidigheden i baglår og lænderyg, da børn ofte har nedsat mobilitet her, som senere i livet vil kunne give problemer i ryggen. Derudover skal barnet også vurderes neurologisk, da blandt andet tågang kan være en del af spasticitet.

Når kiropraktoren har undersøgt dit barn og stillet diagnosen, lægges en plan for det videre forløb.

Behandlingen afhænger af diagnosen, men i alle tilfælde handler det om at forbedre fodens funktion ofte gennem manipulation, balanceøvelser og eventuelt også med brug af såler. Tidshorisonten er derfor varierende, typisk fra tre til seks måneder.

I langt de fleste tilfælde er fremtidsudsigterne gode. Børnene vender normalt tilbage til det normale aktivitetsniveau helt uden mén og uden problemer.

Det er vigtigt som forældre at lægge mærke til, om barnet trækker sig fra fysisk aktivitet og hellere vil sidde ned, og om barnet klager over smerter. Hvis barnet klager over smerter, så tal med barnet for at høre, om det har været udsat for en skade, eller om smerterne er kommet snigende.

Hvis smerterne kun har stået på i en kortere periode, er det en god ide at sørge for, at barnet holder en pause fra sport i 2-4 uger. Herefter kan du lade dit barn starte sportsaktiviteterne gradvist op igen. Får barnet stadig ondt, bør du opsøge en kiropraktor eller anden fagpersonale.