Viden

Kiropraktoren forklarer: Lumbal spinalstenose… Hvad er det?

  • Af Dansk Kiropraktor Forening

”Personer med spinalstenose kan mærke smerter, føleforstyrrelser eller en fornemmelse af at være tung i benene, typisk når de går eller står. Ofte vil de opleve, at det hjælper at sidde ned eller bøje fremover, fordi det giver nerverne mere plads”

Rikke Krüger Jensen · seniorforsker ved Syddansk Universitet

Nogle personer med spinalstenose vil også opleve at have ondt i ryggen. Det skyldes ikke, at nerverne har mindre plads, men er oftest smerter fra ryggens led og muskler. Da spinalstenose opstår på grund af aldersforandringer, udvikles tilstanden typisk over mange år, og der kan være stor forskel på smerterne.

- Du kan opleve, at smerterne ændrer sig, så du har gode og mindre gode perioder. Hvis du får behandling vil det ofte kunne holde smerterne nede, så du forlænger de gode perioder”, forklarer Rikke Krüger Jensen.

RIKKE KRÜGER JENSEN

Seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter og lektor ved Syddansk Universitet, samt uddannet kiropraktor og ph.d.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen spinalstenose kan i de fleste tilfælde stilles temmelig sikkert ud fra det, du fortæller kiropraktoren, sammenholdt med den kliniske undersøgelse.

En skanning er ikke altid nødvendig for at finde ud af, om du har spinalstenose. En undersøgelse, der kortlægger symptomerne, er almindeligvis nok. Skanning kan komme på tale, hvis der ikke er tilstrækkelig fremgang inden for de første 4-12 uger, eller hvis symptomerne er meget voldsomme.

Behandling:

Behandlingen vil først og fremmest være rådgivning om, hvad du selv kan gøre i hverdagen for at holde smerterne nede. Det kan fx være stillinger og bevægelser. Kiropraktoren vil vurdere, om øvelser eller af led og muskler i din lænd vil kunne hjælpe. Behandlingen fjerner ikke spinalstenosen, man kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til bedre at kunne gå og stå. Kiropraktoren kan desuden hjælpe dig i gang med træning, som passer til dig og dine smerter.

Pakkeforløb

Kiropraktoren har et pakkeforløb til lumbal spinalstenose. Det kan hjælpe med at håndtere og lindre smerter og fysiske begrænsninger

Læs mere

Har du brug for en kiropraktor?

Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.

Find en klinik tæt på mig