Kiropraktoren - Kiropraktoren forklarer… skader på ski

Ifølge tal fra Danmarks statistik rejser mere end 300.000 danskere årligt på skiferie, men det falder måske ikke alle ind at huske at få trænet op til skiferien inden de hopper i støvlerne og klikker skiene på. Netop forberedelse og træning kan gøre en forskel for, hvorvidt du kan suse ned ad pisterne, eller om du ender med en skade. I denne udgave af Kiropraktoren forklarer, forklarer kiropraktor Jakob Hermannsen, hvordan du bedst forbereder dig inden skiferien, og hvilke skader, du kan komme ud for.

Jakob Hermannsen

Kiropraktor i Nortvig & Uhrenholt Kiropraktisk Klinik, Aarhus N.

- Når man skal til at stå på ski, er det en god idé med fokuseret styrketræning i månederne op til skiferien, forklarer Jakob Hermannsen. – Og særligt for dem der ikke ellers er fysisk aktive eller dyrker motion, der minder om skiløb. Hvis man har brug for konkrete råd og øvelser, før man skal stå på ski, er det noget som en kiropraktor vil kunne hjælpe med.

Styrk dine knæ og bedøm egne evner

Det er ikke kun for de uøvede nybegyndere, at det er vigtigt at være i god fysisk form, før man glider ned af bjergsiden, for der vil altid være en vis skadesrisiko forbundet med alpint skiløb, forklarer Jakob Hermannsen.

- De hyppigste skader i forbindelse med alpint skiløb er ledbåndsskader i knæ. For eksempel det forreste . Skaden kan ske, hvis du falder og laver et vrid i knæet, hvor kroppen vil ene vej og underbenet en anden.

- Der kan også ske skade på flere ledbånd på én gang, og her kan det i mange tilfælde være behov for en operation. Så det kan blive en værre omgang, hvis ikke man er forsigtig. Mit bedste råd for at forebygge ledbåndsskader er derfor at have stærke knæ og køre efter egne evner på pisterne.

Skaderne kan være mange

Men det er ikke kun knæene, der er i risiko for skader. Skader rammer mange andre dele af kroppen:

- Skiløbere risikerer også hovedtraumer og hjernerystelse, og her reduceres risikoen markant, hvis man bruger hjelm.

- Vi ser også mange ryg- og nakkeskader, men langt de fleste skader er heldigvis af mildere karakter. Det kan for eksempel være en forstrækning og forstuvning af rygsøjlen. Men hvis man er så uheldig at få sig en rygskade, anbefaler vi, at man hurtigst muligt får foretaget en klinisk vurdering.

- Man kan også komme ud for skulder- og håndledsskader, for eksempel hvis en skulder går af led eller man får et brud på håndleddet i forbindlese med et fald. For dem der står på snowboard, er risikoen for håndledsskader større, fordi snowboardere ofte tager fra med armene, når de styrter. Hvis man står på snowboard, er det derfor en god ide med håndledsbeskyttere.

Hvad gør ondt?

Få mere viden om kiropraktisk behandling.

Har du ondt?

Langrendsski giver mindre risiko for skader

Jakob Hermannsens fortæller, at risiko for skader ved langrend er lavere end ved alpint skiløb. Ved landrend er farten lavere, og man har mere kontrol over skiene, hvilket medfører færre voldsomme styrt end ved alpint skiløb.

- Størstedelen af skader ved langrend er overbelastningsrelaterede skader særligt skinnebensbetændelse, achillessene problemer og lændesmerter, fortæller Jakob Hermannsen.

- Ved disse skader kommer smerterne oftere snigende, og man kan opleve, at man har sværere ved, og ikke har den samme glæde af at være fysisk aktiv. Nogle pådrager sig også en forstuvning på langrendsturen.

Også her er der heldigvis hjælp at hente ved den kiropraktiske behandling. Kiropraktoren kan vurdere skadens omgang og sætte en behandling i gang og hjælpe dig med genoptræning og vejledning for at forebygge fremtidige problemer.

Øvelser til skisæsonen

Hofteløft: Lig på ryggen med bøjede knæ. Klem balderne sammen og løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Sænk langsom og gentag 15-20 gange.
Bagside af lår: Læg dig på gulvet med det ene ben bøjet og det andet strakt – pegende skråt op imod loftet (45 grader). Armene langs siden. Spænd sæde- og lårmuskulaturen og løft bækkenet og den nederste del af ryggen fra underlaget. Vend tilbage til udgangspositionen. Lav 15 gentagelser med hvert ben.
Lår: Stå med samlede ben og hænderne i siden. Løft det ene ben og fald frem. Når foden rammer gulvet bremses bevægelsen. Ved slutstillingen er kroppen i en dyb position, med ret krop og hovedet lige op mod loftet (ikke skråt frem). Stød fra og returnér til udgangspositionen. Gentag med det andet ben. 15 gange med hvert ben.
Lår-balle: Træd op på en skammel, stol eller hvad der passer til dig i højden – jo højere des hårdere. Træd op med højre gå ned med venstre – gå op med venstre gå ned med højre, skift hele tiden ben og bliv ved, til du er forpustet.
Knæbøjninger: Stå med fødderne i skulderbreddes afstand. Bøj ned til 90 grader i knæene og pres op igen. Lad armene følge med i bevægelsen frem og ned. Ryggen holdes ret og blikket frem under hele bevægelsen. Pas på, at knæene ikke falder indad, de skal pege i samme retning som storetåen. Hold vægten godt tilbage, så dine knæ ikke stikker længere frem end dine tæer. Gør øvelsen hårdere ved at blive nede i den dybe stilling nogle sekunder, før der presses op igen.
Stabilitet-balance: Stå på ét ben med let bøjet knæ. Hold balancen mens du bevæger det andet ben, rundt i en halvcirkel. Start med at føre benet op til det, der svarer til kl. 12 på et ur. Før langsomt benet ud til kl. 9, og videre til kl. 6. Før benet tilbage til kl. 12. Gentag øvelsen med det modsatte ben, indtil begge ben har været “ur” 5 gange.

Har du brug for en kiropraktor?

Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.

Find en klinik tæt på mig