
Her er tre helt enkle øvelser. De er afprøvet i forskningsstudiet, som viser, at kombinationen af træning og kiropraktisk behandling formindsker ældres nakkesmerter markant. Din kiropraktor kan rådgive dig om hvilke øvelser du ellers skal lave, for at komme dine nakkesmerter til livs. Du får nemlig det bedste resultat, hvis du både laver Med stræk menes her udstrækning eller forlængelse af muskler. (som øvelserne nedenfor), samt nogle balanceøvelser og øvelser for hele kroppen. Lav øvelserne hver anden dag.
Hovedstræk
- Sid i en stol med ryggen støttet af ryglænet.
- Bevæg langsomt hovedet bagud, så langt som du kan.
- Hovedet må ikke bøje forover eller bagover.
- Gentag strækket 6-8 gange.
Bryststræk
- Sid i en stol, med hænderne strakt let væk i en skrå vinkel bagud fra kroppen.
- Stræk nakken (som i øvelsen ovenfor).
- Pres skulderbladene sammen.
- Gentag 6-8 gange, og husk: nakken skal hele tiden være strakt.
Kat/Kamel
- Sid i en stol med hænderne på knæene.
- Træk nu skuldrene frem, så din ryg former et stort ’C’.
- Træk derefter langsomt skuldrene tilbage, skub dit bryst og navlen ud, så du danner en bue fremad som et omvendt C.
- Lav 6-8 gentagelser uden pause i mellem. Fokuser på bevægesen i øvelsen og hvordan din rygsøjle bevæger sig fra kat (svaj) til kamel (buen).
Har du brug for en kiropraktor?
Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.
Find en klinik tæt på mig