Lyskesmerter hos voksne er ganske hyppige. Det kan skyldes mange ting, men lidt forenklet kan man dele smerterne ind i følgende undergrupper:
- Traumeskade: Hvis du har været ude for en akut skade, hvor du oplever smerte i lysken efterfølgende, kaldes din tilstand for en traumeskade.
- Overbelastning: Hvis du har overbelastet strukturerne i din lyske, kaldes tilstanden for en overbelastning. Desuden kan du have fejlbelastet strukturerne i din lyske, hvis du er faldet eller lignende.
- Anden sygdom: Dine smerter kan muligvis skyldes andet, som din kiropraktor kan hjælpe med at finde frem til.
- Nedenfor kan du læse om symptomer.
Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.
Symptomer
Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Du har smerter i lysken.
- Smerten stråler ud til indersiden af låret.
- Dine smerter omkring lyskes opstår ved idrætsaktiviteter med høj intensitet ved bl.a. hurtige vrid og vendinger.
- Dine smerter bliver værre ved hurtige spurter og kraftige spark.
- Du efter en sportsaktivitet føler dig om og stiv i lysken.
Du har svært ved at stå ud af sengen efter en sportsaktivitet.
Indblik
Diagnosticering
Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.
Grundlaget for undersøgelsen er en grundig gennemgang af, hvornår skaden er opstået, hvad der provokerer/lindrer smerterne, om der er et mønster for smerterne, eller om smerterne kan skyldes en anden sygdom.
Undersøgelsesforløbet er opbygget efter en fast procedure. Kiropraktoren vil se på såkaldt vægtbæring, undersøge musklernes stabilitet i ryg og mave, udføre forskellige standardiserede tests for dit hofteled og musklerne omkring hoften. Kiropraktoren vil også undersøge lænderyggen og bækkenet for at finde ud af, om der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Afslutningsvis vil kiropraktoren også mærke efter i området med smerter for at få klarlagt præcist, hvor smerten kommer fra.
Hvis kiropraktoren har mistanke om Betegnelsen nerverodstryk bruges, når fx en diskusprolaps udløses i så uheldig retning, at den trykker på nerverne, der ligger i og langs rygraden. Et nerverodstryk kan give smerter og følelsesløshed i arme og ben. Man skal hurtigst muligt undersøges, hvis der er mistanke om nerverodstryk., vil vedkommende udføre en særlig undersøgelse for at udelukke, at der skulle være tale om en En diskusprolaps er en udposning af båndskivens/diskussens bløde kernemateriale. Når kernematerialet trænger udenfor båndskiven, kan der opstå et tryk på en nerverod (det betegnes i fagsprog for ”rodtryk”). i lænden.
Hvis kiropraktoren har mistanke om, at årsagen kan være forårsaget af slid i hofteleddet, skævhed i bækkenet eller forskel i benlængden, vil du også blive røntgenundersøgt.
Hvis kiropraktoren har mistanke om at smerterne kan skyldes andre ting som for eksempel forstrækninger, en betændelsestilstand, en irriteret En slimsæk (bursa) er en lille væskefyldt pude, der fungerer som smøring mellem for eksempel en sene og en knogle, så vævet glider let, når det bevæger sig. Slimsække beskytter også knoglefremspring mod tryk og slid, for eksempel på knæ og albuer., lyskebrok eller en Rundt om kanten af hofteskålen sidder en bruskring som kaldes ledlæben. Den er vigtig for at fordele trykket ved belastning og beskytter leddet i yderstillinger., der ikke er, som den skal være, vil du sandsynligvis blive ultralydsscanning.
Kiropraktoren kan også henvise dig til kirurgisk afdeling på hospitalet for videre undersøgelse og behandling, hvis kiropraktoren finder det nødvendigt.
Behandling
Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen, lægges en plan for det videre forløb.
Som oftest vil der i behandlingen indgå Ved manipulation fører behandleren et led et lille stykke længere, end patienten selv kan, med en lille, hurtig og meget præcis bevægelse, der øger bevægeligheden og mindsker smerter. Det hørbare klik er ufarligt og skyldes små luftbobler i ledhulen, ikke at knogler skurrer mod hinanden. især af led i ankel og i mellemfoden, og kiropraktoren vil som regel give dig instruktion i stabiliserende øvelser og balanceøvelser på vippebræt eller evt. specifikke øvelser. Men behandlingen afhænger i høj grad også af skaden.
Hvis skaden skyldes fejlbelastning af lyskens muskulatur vil behandlingen bestå i at få rettet op på det uhensigtsmæssige bevægemønster med målet om, at du komme tilbage til et normalt funktionsniveau igen.
Behandlingen kan også bestå i at korrigere fodens vægtbæring, når du går eller løber, og hvis du har en større fejlbelastning af din fod fod, kan det være nødvendigt at få lavet støttende såler.
Hvis skaden skyldes andre problemer vil kiropraktoren udeføre behandling, der skal forbedre leddenes funktion i området og udspænding af de involverede muskler.
En lyskeskade tager som regel 1-6 måneder at komme sig over. Hos personer med svære forandringer i form af betændelsestilstande, findes der desværre en gruppe med et kronisk problem, som med tiden vil medføre begrænsninger i visse sportslige aktiviteter.
Hvad du selv kan gøre
Det er en god ide, at du er opmærksom på, hvornår det gør ondt i lysken. Kommer smerten i bestemte situationer fx ved løb eller anden sport? Hvis smerten er gradvist forværret, så prøv at holde en kortere pause fra de aktiviteter, der provokerer smerten. Forsvinder smerterne i forbindelse med pausen og kommer de ikke igen, når du genoptager aktivitet, er der ingen grund til yderligere udredning.
Kommer smerterne igen efter du har holdt pause, eller hvis du ikke kan finde nogen årsag til, at det gør ondt, vil din kiropraktor kunne undersøge dig, og hjælpe dig med at finde årsagen.
Har du brug for en kiropraktor?
Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.
Find en klinik tæt på mig