Diskusprolaps i lænden

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

• Smerter og snurrende fornemmelser i benet eller ballen.
• Følelsesforstyrrelse i benet, dvs. at du ikke kan mærke lige så meget på huden, hvis du fx bliver prikket på benet.
• Dit ben ikke er lige så stærkt som det plejer.
• Smerter i ryggen.

Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

• Ikke kan mærke, når du skal tisse.
• Ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring.
• Er følelsesløs i skridtet, fx at det ikke føles normalt, når du vasker og tørrer dig.
• Du mister kraft i benet i en sådan grad, at du ikke kan gå på tæer eller hæle eller ikke kan lave en knæbøjning.

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.

Undersøgelsen består bl.a. i at teste kraft, følesans og reflekser i benene, og kiropraktoren undersøger om det er din bevægelighed i ryggen eller stræk af nerver til benet, som udløser dine smerter. Kiropraktoren supplerer ofte med en videre undersøgelse af, hvordan du oplever smerten, når bevægelser udføres flere gange i forskellig retninger.

Disse ”retningsspecifikke bevægelser” kan gøre diagnosen mere præcis, og i visse tilfælde er det disse bevægelser, der også bruges som hjemmeøvelser.

En skanning er sjældent nødvendig for at finde ud af, om du har en diskusprolaps. Det er heller ikke nødvendigt, at du får taget røntgenbilleder for at vurdere hvilken behandling, der er bedst.  Du bliver kun skannet, hvis kiropraktoren er i tvivl om diagnosen, hvis du ikke har fået det bedre i løbet af 4-8 uger eller hvis dine smerter er meget voldsomme.

Kiropraktoren er specialist i rygsygdomme som fx diskusprolaps, og derfor giver det offentlige et særligt højt tilskud til et pakkeforløb til disse sygdomme i op til 1/2 år. Et pakkeforløb vil bestå af en grundig førstegangsundersøgelse, 3 faste opfølgninger og et højt tilskud til de konsultationer, du har brug for mellem opfølgningerne og i en periode efter den sidste faste opfølgning.

Forløbet giver dig ro og tryghed. Kiropraktoren hjælper dig med smerterne, vejleder dig og holder øje med symptomer og faresignaler.

Kiropraktoren orienterer også lægen og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvis det bliver nødvendigt.

Mere konkret vil første del af en behandling hos en kiropraktor bestå af rådgivning om, hvad
du kan gøre for, at smerterne ikke skal være for voldsomme. Det kan være stillinger eller bevægelser, der hjælper, og det kan være smertestillende medicin.

Kiropraktoren vurderer bagefter, om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i ryggen vil kunne hjælpe. Behandlingen kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til at kunne bevæge dig bedre, mens vævet heler.

Langt de fleste skal ikke opereres. Men hvis symptomerne ikke bliver bedre, vil kiropraktoren senest efter 8 uger henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, om du skal tilbydes operation.

Hvis du har en diskusprolaps, vil smerterne typisk blive mindre i løbet af nogle uger, og de fleste får det meget bedre i løbet af 3 måneder. Det kan dog ske, at smerterne ikke er helt væk efter 3 måneder. Det er forskelligt fra person til person, hvordan det vil gå. Nogle kan have en normal hverdag, mens andre i starten vil have mange smerter og være meget begrænsede i dagligdagen. Nogle oplever problemer i mere end 1 år, men i de tilfælde er problemerne for det meste så milde, at man kan leve et normalt liv med arbejde og en aktiv fritid.

Du skal først og fremmest være tålmodig, for en diskusprolaps kan betragtes som et sår, der skal hele, og det kræver tid, og det kræver endda længere tid end ved et normalt sår, da blodforsyningen er dårligere, når du har en diskusprolaps. Du kan derfor også forvente ret svære smerter gennem mere end en måned.

Det er også en god ide at holde dig aktiv. Bevæg dig tit, så du holder kroppen i gang, og hvis du har brug for at ligge ned, så gør det i korte perioder. Bevægelserne må godt gøre ondt, men bevægelser som gør smerterne værre eller giver sovende fornemmelser i benet, skal du prøve at undgå. Det er heller ikke farligt at lave bevægelser, som giver smerter i benet, men det kan betyde at helingen vil tage længere tid – ligesom hvis man bliver ved med at kradse i et sår.

Det er en god ide, at du går på arbejde, så snart du kan, hvis det ikke gør smerterne i benet eller ballen være. Her kan det være en mulighed at få en aftale om at du kun er fysisk på arbejde i nogle timer i en periode.