Iskiassmerter i baglåret

  • Af Dansk Kiropraktor Forening
  • Baglåret

“Iskias” bruges i daglig tale som en fællesbetegnelse for smerter i ballen og/eller benet og skyldes fastlåste led i ryg, bækken eller spændte muskler i ballen. Smerterne kan også sommetider mærkes i underben og fod.

Tidligere havde man en opfattelse af, at smerter i baglåret opstod på grund af irritation af iskiasnerven. Iskiasnerven er nemlig en stor nerve, der ligger på bagsiden af hvert ben. Smerter i baglåret kan godt stamme fra iskiasnerven, men smerter i baglåret kan også have mange andre årsager. Alligevel har betegnelsen holdt ved, og når man derfor siger, at man har ondt i sin iskias, kan det faktisk dække over alt, hvad der gør ondt i ballen og benet, og derfor kan der også være mange årsager til iskiassmerter.

Nedenfor kan du læse om symptomer og alarmerende symptomer. De alarmerende symptomer bør du være opmærksom på og søge hjælp for.

Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.

Symptomer

Iskiassmerter kan variere meget i den måde, som de føles på. Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Det gør ondt i din lænd, baller og eller baglår på en dyb, borende måde. Det er smerter, som ofte skyldes ledproblemer i lænd, bækken, hofte og knæ eller henviste smerter fra muskler i sæderegionen.
  • En stærk, skarp, brændende og overfladisk smerte under knæet, som kan være et tegn på .
  • En sovende/død fornemmelse eller en fornemmelse af kulde, varme eller vibration under knæet. Hvis du sidder ned, kan det desuden være umuligt at strække det dårlige ben.

Alarmerende symptomer

Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.
  • Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.
  • Hvis du oplever, det er svært at holde på vand eller afføring.

Indblik

Diagnosticering

Gå til kiropraktor, hvis du er bekymret over smerterne, eller du har haft vedvarende smerter og/eller at de forhindrer dig i at gøre de ting, du normalt gør.

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.  Du vil få en diagnose, efter at du har fortalt din sygehistorie, og din kiropraktor har undersøgt skaden.

Efter kiropraktoren har stillet en diagnose, vil vedkommende fortæller dig, hvad du kan forvente, og hvordan du skal forholde dig, samt hvilke behandlinger eller forebyggende tiltag, som kan sørge for, du bliver af med smerterne hurtigst muligt.

Behandling

Behandlingstypen hos en kiropraktor afhænger af, hvorfor smerterne er opstået. Hvis smerterne skyldes en diskusprolaps, behandles smerterne anderledes end iskiassmerter.

Ved iskiassmerter vil du ofte blive behandlet med flere forskellige ting som: Instruktion i øvelser og træning, herunder Mekanisk Diagnostisk Terapi og , dvs. specifikke tryk, der frigør fastlåste led eller anden som fx trykmassage og udspænding. Du vil også få rådgivning om, hvordan du skal forholde sig for at blive smertefri og undgå tilbagefald.

Hvad du selv kan gøre

Det er en god idé, at du lægger mærke til, hvordan det, du laver i din dagligdag, påvirker din krop og ikke mindst dine smerter. På den måde kan du blive bedre til at passe på dig selv og din krop ved at undgå, at gøre de ting, som gør ondt.

Du kan også bruge håndkøbsmedicin i form af paracetamol, mens smerterne er værst, eventuelt i kombination med et gigtpræparat. Men tal med din læge om det først.

Har du brug for en kiropraktor?

Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.

Find en klinik tæt på mig