Bækkenløsning

  • Af Dansk Kiropraktor Forening
  • Bækkenet

Bækkenet har tre led, et led fortil og to bagtil. Bækkensmerter er smerter i ét af de tre led. Har du smerter i alle tre led, er der derimod tale om bækkenløsning. Smerterne udvikler sig som regel langsomt og kan blive værre. Bækkensmerter kan være  og alvorlige, hvis man ikke respekterer og lytter til symptomerne og får relevant behandling.

Alle kan få bækkenssmerter, men det er som oftest gravide, som vil opleve bækkenssmerter eller bækkenløsning. Under graviditeten sker der en ”blødgøring” af alle led og ledbånd på grund af den hormonelle påvirkning. Dette er en normal proces, og den fortsætter gennem hele graviditeten. Processen medfører, at den gravides holdning ændres og tilpasser sig den øgede vægt, som kvinden får i en graviditet. Kroppen ændres for at bækkenet kan blive større og mere eftergiveligt under fødslen.

Smerter kan skyldes forskellige ting: De kan komme af denne store forandring, som kvindens krop gennemgår. De kan skyldes, at hormonet (relaksin) frigøres for tidligt (normalt frigøres det i forbindelse med fødslen). Og smerterne kan skyldes, at kvinderens muskler og led ikke er stærke nok til at bære den øgede vægt. Disse smerter skyldes altså ikke en bækkenløsning.

Hvis du er gravid, opstår smerterne som regel midt i graviditeten, men kan også opstå tidligere – fx hvis du har været gravid før.

Det er ikke mange gravide, som kommer igennem en graviditet uden at mærke en vis ømhed i bækkenet, de fleste vil have gavn af behandling, men gravide med bækkenssmerter får det tit bedre efter fødslen.

Nedenfor kan du læse om symptomer.

Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.

Symptomer

Smerterne kan være meget forskelligt fra gravid til gravid, og kan for den enkelte gravide veksle fra dag til dag.

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • En jagende smerte fra bækkenledene, som stråler ned i lysken og ned i forsiden eller bagsiden af låret.
  • Smerter i lænden, i området omkring skambenet (symfysen), ballerne, lysken, halebenet, underlivet og langt ned i benene.
  • En eller flere af dine sovestillinger gør ondt, og at det gør ondt at skifte stilling.
  • Dine smerter bliver værre, når du går, går på trapper, eller hvis du går med en indkøbsvogn. Her vil det gøre ondt, hver gang du skifter retning.
  • Dine smerter bliver værre, hvis du ligger ned og forsøger at løfte eller strække benene.
  • At det gør så ondt, du kun kan tage korte skridt og bevæge dig stift.

Indblik

Overbelastningsskader i baglåret kan have mange årsager. De kan stamme fra muskler og led i lænderyg, bækken, hofter, knæ og fødder, der ikke fungerer som de skal, og det giver en uhensigtsmæssig belastning på baglåret. Med tiden kan det give forandringer i selve musklen da det udvikler en stivhed i musklen. Det kan også medføre forandringer i musklerne, der hvor de hæfter på knoglerne – eller det kan give en irriteret .

Triggerpunkter (”muskelknuder”) i sædepartiet kan også få smerter til at stråle ned i baglåret.

Det kan du læse mere om i artiklen Baglår, iskiassmerter.

Overbelastningsskader kan også være udtryk for en irritation eller i meget sjældnere tilfælde et egentligt pres på iskiasnerven lokalt i ballemuskulaturen eller i ryggen.

Diagnosticering

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik og inkludere en undersøgelse af både bækkenets funktion, men også af de omgivende leds og musklers funktion.

Efter kiropraktoren har stillet en diagnose, vil kiropraktoren fortæller dig, hvad du kan forvente, og hvordan du skal forholde dig.

Behandling

Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen, lægges en plan for det videre forløb.

Behandling af bækkenløsning vil være rettet mod at skabe fri, symmetrisk led og muskelfunktion i bækkenet, men i særlig grad i benene, der er bækkenets fundament.

Selve behandlingen indbefatter råd og vejledning og kan derudover indeholde mange forskellige elementer. Fokus vil dog normalt være på at stabilisere bækkenet gennem øvelser og eventuelt ledfrigørende behandling/.

Hvad du selv kan gøre

Hvis du har bækkenløsning er rådet, at du skruer ned for, hvor meget du belaster dit bækken. Det vil sige, at du må bevæge dig mindre og tage hensyn til dine smerter.

Hvis du oplever bækkenssmerter ved en specifik aktivitet, er det en god ide at holde pause fra aktiviteten.

Hvis du har svært ved at sove, fordi det gør ondt, kan du lindre smerterne, hvis du laver små øvelser eller går korte ture. Det kan også hjælpe med en let form for og muskelarbejde ().

Har du brug for en kiropraktor?

Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.

Find en klinik tæt på mig