Brystryggen er den del af ryggen, der strækker sig fra skulderåget til de nederste ribben. Smerter i bryst-ryggen og brystkassen kan stamme fra strukturer andre steder fx fra den nederste del af nakken eller de indre organer.
Der er rigtig mange strukturer, der kan give smerter i brystryggen: leddene og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, muskler, sener og ledbånd.
Nogle oplever, at deres smerter i brystryggen startede i forbindelse med en bestemt bevægelse eller stilling, men for mange er det ofte uklart præcist, hvad der udløste smerterne.
Smerter omkring brystet kan også være et tegn på blodpropper, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på sine symptomer.
Nedenfor kan du læse om symptomer og alarmerende symptomer. De alarmerende symptomer bør du være opmærksom på og søge hjælp for.
Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.
Symptomer
Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- En følelse af at noget er ”i klemme” eller ”stikker” i ryggen.
- Du har ondt i ryggen.
- En følelse af at noget ”spænder” eller gør ondt under skulderbladene.
- Du kan mærke en spændthed på forsiden af brystkassen.
- Du kan mærke en pressen for brystet.
Alarmerende symptomer
Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Du får stærke smerter i brystet.
- Du oplever pludselige, trykkende eller strammende brystsmerter.
- Stærke brystsmerter, der stråler ud i kæben, venstre arm eller mellem skulderbladene.
- Stakåndethed.
- Du besvimer.
Indblik
Diagnosticering
Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.
Kiropraktoren vil som regel undersøge ryggens generelle bevægelighed, ryggens led og ryggens muskulatur. Vedkommende vil også lave en undersøgelse af hjerte og lunger ved hjælp af et stetoskop, foretage en blodtryksmåling, tjekke din styrke, reflekser og følesans i arme og ben.
Kiropraktoren vil også udføre andre tests, hvor vedkommende primært bruger sine hænder til enten at provokere smerterne for at finde ud af, hvor de kommer fra.
Behandling
Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen lægges en plan for det videre forløb.
Hvis det viser sig, at dine smerter stammer fra led, muskler eller nerver i området omkring brystryggen, vil kiropraktoren rådgive og eventuelt tilbyde forskellige behandlinger og øvelser, der kan hjælpe dig af med smerterne. Behandlingen kan bestå af Ved manipulation fører behandleren et led et lille stykke længere, end patienten selv kan, med en lille, hurtig og meget præcis bevægelse, der øger bevægeligheden og mindsker smerter. Det hørbare klik er ufarligt og skyldes små luftbobler i ledhulen, ikke at knogler skurrer mod hinanden., Med stræk menes her udstrækning eller forlængelse af muskler. Massage er påvirkning af kroppens bløddele (fx muskler, sener og de hinder der omslutter musklerne (fascier)) vha. strygning, tryk, ryk, stræk og vrid. Behandlingen foregår typisk med hænderne., kulde eller En isbehandling kan laves ved at tage en almindelig pose isterninger, frosne ærter eller noget lignende og lægge på det område, hvor det gør ondt – dog ikke i direkte kontakt med huden – i højst tyve minutter. Dette kan du gentage med en timers mellemrum. Børn og svækkede ældre bør dog ikke benytte sig af isbehandling. samt varmebehandling.
En del af dem der får ondt i brystryggen, oplever en markant bedring inden for de første uger, nogle oplever også at symptomerne vender tilbage og kan give problemer igennem lang tid.
Hvad du selv kan gøre
Det er altid en god ide, at du holder dig aktiv, selvom det gør ondt. Bevægelse hjælper dig, da det får ryggen til at slappe af og finde tilbage til sit naturlige bevægemønster.
Har du brug for en kiropraktor?
Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.
Find en klinik tæt på mig