Smerter i albuen (ydersiden)

  • Af Dansk Kiropraktor Forening
  • Albuen

Smerter på ydersiden af albuen er de hyppigst forekommende albuesmerter og går under betegnelsen tennisalbue – selv om kun få af de, der får tennisalbue, spiller tennis.

Smerterne skyldes en irritation i det såkaldte , der sidder på ydersiden af albuen, og smerterne opstår på grund af akut eller langvarig overbelastning.

Du kan opleve at få ondt, hvis du har lavet mange af de samme bevægelser i en kort periode. Det kan for eksempel være, hvis du har luget meget i din have, malet loft eller lignende. Du kan også få ondt, hvis du i en lang periode, det kan være op til flere år, har lavet mange ensartede bevægelser. Smerterne kan fx opstår af kontorarbejde, hvor man laver mange ensartede bevægelser med sin computer.

Nedenfor kan du læse om symptomer på tennisalbue.

Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.

Symptomer

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Din albue er øm, når du trykker på ydersiden omkring knoglefremspringet, og du har en sovende fornemmelse i armen.
  • Du er øm i muskulaturen under albuen.
  • Dine smerter forværres, når du bruger hånden.

Indblik

Diagnosticering

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik.

Ved smerter på ydersiden af albuen, kan du forvente at få skulderen, hånden og oftest også nakken undersøgt. Du kan muligvis også blive undersøgt med . Hvis dine smerter har været og fx skyldes noget i dit arbejde, kan det være sværere at finde årsagen til, hvorfor du får dem, og også hvordan du slipper af med smerterne igen.

Efter kiropraktoren har stillet diagnosen, vil vedkommende fortæller dig, hvad du kan forvente, og hvordan du skal forholde dig, samt hvilke behandlinger eller forebyggende tiltag som kan sørge for, du bliver af med smerterne hurtigst muligt, og så det er muligt at forebygge at smerterne kommer tilbage.

Behandling

Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen, lægges en plan for behandlingen. I behandlingen kan indgå mange elementer, bl.a. , forskellige former for , , træningsøvelser ud over mere generelle råd og vejledning.

Tennisalbuen kan behandles dels med behandling direkte på de involverede muskler, men også ved at sikre normal bevægelighed i nakke, skulder, albue og hånd, fordi en nedsat funktion i disse områder kan være en medvirkende årsag til, at smerterne opstår og/eller holdes ved lige.

Din kiropraktor kan også forslå, at du i en periode tager ”gigtmedicin” (den type smertestillende tabletter, der kaldes NSAID), men det skal ske i samråd med din egen læge.

Det kan tage lang tid at behandle tilstanden og også at komme sig over den, men tilstanden er i langt de fleste tilfælde godartet.

Hvad du selv kan gøre

Hvis du ønsker selv at gøre noget ved dine smerter er rådet, at du i en periode forsøger at aflaste og undgå de bevægelser, som provokerer smerterne.

Du kan også bruge , som virker smertestillende og muskelafslappende.

Har du brug for en kiropraktor?

Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.

Find en klinik tæt på mig