Kroniske lændesmerter

  • Af Dansk Kiropraktor Forening
  • Ryggen

 lændesmerter bliver ofte kaldt ”kroniske”. Kronisk betyder i denne sammenhæng, at smerterne har været til stede i minimum 3 måneder, men det betyder ikke, at smerterne ikke kan forandre sig eller helt forsvinde. Derfor er det mere beskrivende at tale om langvarige smerter og tilbagevendende smerter.

Der er sjældent en entydig forklaring på, hvorfor lændesmerter bliver langvarige, men det skyldes sjældent meget alvorlige sygdomme.

Nedenfor kan du læse om symptomer og alarmerende symptomer. De alarmerende symptomer bør du være opmærksom på og søge hjælp for.

Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.

Symptomer

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Smerter i lænden og/eller baller.
  • Smerter som stråler ned i benene.

Alarmerende symptomer

Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Du får en akut episode med sværere smerter end vanligt.
  • Du går med langvarige/kroniske rygsmerter og ikke tidligere er blevet grundigt undersøgt eller har prøvet at få behandling.

Indblik

Diagnosticering

Diagnosen stilles på baggrund af en undersøgelse hos en kiropraktor. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i dine symptomer og sygehistorik. I forhold til din sygdomshistorik er det vigtigt at få afklaret antallet og længden af episoder med lændesmerter, når kiropraktoren skal vurdere hvorvidt dine smerter er kroniske.

Diagnosticeringen vil ske på baggrund af en række tests, undersøgelse af lænden og nogle gange også en undersøgelse af dine nerver i lænden.

Det er normalt, at kiropraktoren også vil lave en eller en MR-skanning.

Behandling

Når kiropraktoren har undersøgt dig og stillet diagnosen, lægges en plan for det videre forløb.

Langvarige rygsmerter kan i nogle tilfælde reduceres gennem behandling såsom , træningsvejledning og muligvis akupunktur. Du kan også få rådgivning fra din kiropraktor om, hvordan du håndterer dine smerter og vedkommende kan hjælp dig til at acceptere, at smerter er blevet en del af hverdagen.

Meget sjældent tilbydes operation ved langvarige rygsmerter.

Hvad du selv kan gøre

Hvis du har ondt, er det altid en god ide, at du holder dig aktiv. Bevægelse hjælper dig, da det får ryggen til at slappe af og finde tilbage til sit naturlige bevægemønster.

Det er også bedst at undgå en sygemelding fra dit arbejde, fordi kontakten til dit arbejde mindsker risikoen for at være sygemeldt længe og blive fyret.

Har du brug for en kiropraktor?

Du behøver ikke en henvisning. Find en autoriseret kiropraktor tæt på dig, og book din tid hos klinikken.

Find en klinik tæt på mig